Önling ønsker dig en glædelig strikkejul

Önling ønsker dig en glædelig jul

Katrine og Lotte - og resten af Önling teamet - ønsker dig en glædelig jul!

Hos Önling har vi til alle tider været meget optagede af, at give vores kunder den bedste kundeoplevelse og service, og dette har været et pejlemærke for det meste af vores arbejde i 2022. 

Katrine Hannibal og Lotte Ronan ejer og driver Önling

 

Når du handler hos Önling, vil vi rigtig gerne have at du føler at du handler et sted hvor du udover at få kvalitetsprodukter, også får en god og personlig service.

Når du køber garn hos Önling, så handler du med Katrine og Lotte, som har startet og drevet Önling siden 2015. Vi er drevet af at levere kvalitetsgarn og opskrifter, og vi håber at denne oplevelse når helt ud til dig som kunde. 

 

 

Vores julegave til dig:

Vi har traditionen tro en julegave til dig i form af en gratis opskrift. I år får du faktisk hele to opskrifter i julesokken – en opskrift på et flot unisex halstørklæde og en opskrift på et par fine håndledsvarmere.

Gitter halstørklædeJulegaver - gratis opskrifter fra Önling

Begge designs er oprindeligt designet af designikonet Hanne Falkenberg, hvorefter vi har peppet dem lidt op og bla. strikket dem op i lækre, bløde garner, så de får et helt nyt udtryk.

Linket er ikke længere tilgængeligt.

(begge opskrifter fås ved download af filen ovenfor). Du kan hente din gratis julegave hele d. 24 og 25 december 2022.

Vi har oprettet en række spændende garnkits til både Gitter halstørklædet og de skønne håndledsvarmerne. Du kan se dem alle HER

Året der gik:

2022 har været et turbulent år og hos Önling har vi forsøgt at følge med på alle fronter – både økonomisk og designmæssigt.

Vi har i efteråret 2022 lagt vores lager- og pakkefunktion ud til en ekstern partner, med de børnesygdomme det har medført. Nu er der efterhånden ved at være styr på det meste, og vi kan igen prale af, at vi sender pakker ud hurtigt og effektivt. Vi takker dem af jer, som har været ramt af fejlforsendelser eller forsinkelser, for jeres forståelse 🙏

Vi har desuden lanceret en ny kurv på vores webshop, så det bliver nemmere for dig som kunde at se hvad du har lagt i kurven, hvad det koster, fjerne enkelte varer igen osv.

Vi har i 2022 været igennem en længere proces omkring vores bæredygtighedsløfter, og det har resulteret i en lækker – synes vi selv – kommunikation omkring hvad vi står for, vores principper omkring bæredygtighed, klima, dyrevelfærd osv. Vi forventer at være helt klar med nogle flotte nye sider om dette i starten af det nye år...

Vi støtter den gode sag

I 2022 har vi desuden støttet to mærkesager, som står vores hjerte meget nært.

1) Vi har qua vores design 'Knitting is my therapy' doneret penge til Landsorganisationen SIND. Hver gang vi har solgt en opskrift i 2022, har vi doneret 5 kr til denne gode sag.

2) For andet år i træk har vi støttet Julemærkehjemmene via vores salg af opskriften til 'Julemærkenissen'. Salget af opskriften til denne nisse går ubeskåret til Julemærkefonden.

Vi ses i det nye år

Vi prioriterer at fejre julen med vores familier og har fokus på at lave nye designs og genoplade batterierne. Vi holder derfor lukket i vores showroom mellem jul og nytår, men er stadig at træffe på telefon (de sædvanlige træffetider) og på infomailen (forvent langsommere svar end normalt). Ordrer pakkes og sendes ligeledes afsted mellem jul og nytår. 

Vi glæder os til at tage hul på et helt nyt og dejligt år og til at byde dig velkommen i vores webshop i 2023 ✨

Kærlige julehilsner fra

Katrine og Lotte

Önling logo