Strikkeopskrift til Iris sommertop, en blød og let sommerstrik med et enkelt og elegant hulmønster. Iris sommertop er strikket med 3 tråde garn fra det lækre silkekit som er så populært til vores Silke Sweater. Denne top bliver en sikker sommerfavorit, da den kan bruges både til hverdag og fest, have og strand. Iris sommertop er strikket oppefra og ned, så den kan tilpasses undervejs for en perfekt pasform. Iris kan også strikkes i vores nye Hverdagskit, i No 12 og No 13. Se kittet i relatede produkter herunder.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Overvidde: (90)96(102)108(114)122(130) cm
Længde midt bag: (56)57(58)59(60)61(62) cm
Ærmelængde under ærmet: 6 cm
Önling No 6a, 100 % tussah silke, 1500 m pr. 100 g eller
Önling No 6b, 70 % viskose og 30 % tussah silke, 1500 m pr. 100g.
Nogle farver er kvalitet No 6a andre farver er kvalitet 6b.
Önling No 8, 100 % merinould, 1500 m pr. 100 g.
De mindste størrelser vil have en del garn tilovers. Vi vil løbende udvikle nye opskrifter i disse kvaliteter, som du kan strikke af dine rester.
Materialer Hverdagskit
2 cones af Önling No 12, 55 % uld, 45 % bomuld, 750 m pr. 105 g
1 cone af Önling No 13, 95% lammeuld fra 1. klipning og 5% cashmere, 1600 m pr. 80 g.
Der strikkes med en tråd No 12 og en tråd No 13 gennem hele arb.
Materialer No 14 kit
(300)350(350)400(400)450(450) gÖnling No 14, 78% GOTS certificeret økologisk bomuld og 22% hør, ca. 125 m pr. 50 g
Der strikkes med én tråd gennem hele arb.
Vejledende rundpind og strømpepinde nr. 3 og 3 1⁄2.
Hæklenål til opslagning.
3 markører.
3 meter hjælpetråd i kontrastfarve.
Strikkefasthed:
22 m og 36 pinde i glatstrik på pind nr. 31⁄2 = 10 x 10 cm.
Fremgangsmåde:
Mønsteret kan strikkes efter diagram eller tekst alt efter, hvad du foretrækker.
Toppen strikkes rundt oppefra og ned. Der slås op med hæklet midlertidig opslagning, så halsens størrelse efterfølgende kan reguleres. Der strikkes vendepinde henover nakke og skuldre, så modellen er forhøjet bagpå. Bærestykket strikkes med rundt bærestykke med bladmønster. Arbejdet deles og krop og ærmer strikkes færdige hver for sig.