Gratis levering til GLS shop ved køb over 600kr ▸ Gratis goodiebag ved køb over 800 kr (ikke tilbudsvarer) ▸ Levering 2-3 hverdage (dog sender vi ikke pakker d. 9-10 oktober) ▸ 14 dages fuld returret

Log ind eller opret profil

Önling søger fritids modekonsulenter

 

 

Önling skaber smukt slow fashion tøj til kvinder i alle aldre. Som navnet antyder laver vi dit yndlingstøj – de 30-40 stykker tøj som udgør rygradden i dit klædeskab, som du bruger i mange år og tager på igen og igen og allerhelst slider op. Vi udvælger bæredygtige tekstiler med hjertet og sørger for, at de bliver bearbejdet med nænsomhed og omtanke. 

Som et supplement til vores tilstedeværelse i detailhandlen, sætter vi nu fokus på at dele vores budskab om smukt og bæredygtigt tøj til private hjem. Men vi mangler dig til at formidle dette budskab på en udadvendt, smilende og stilsikker facon.

Hvad vil det sige at være konsulent for Önling?

  • Som fritidsmodekonsulent hos Önling skal du præsentere og sælge 2 årlige kollektioner til større og mindre selskaber.
  • Du kan give en unik og inspirerende shopping oplevelse til kvinder og du får mulighed for at møde en masse dejlige kvinder, uanset om det er på et pop-up, en venindeaften, på en messe, på en playdate med børnene eller et besøg på din venindes job.
  • Du investerer kun din tid, engagement og netværk – mod at få adgang til en god indtjening til lidt ekstra luksus i hverdagen. Du har fuld fleksibilitet til at åbne din pop-up så ofte som du vil og du tjener 20% provision på alle de produkter du sælger.

Hvem leder vi efter?

Du er smilende, udadvendt og har en sikker (gerne klassisk) stil og du kan guide andre til at finde deres stil. Du har et stort netværk og elsker at skabe kontakt til mennesker du ikke kender. Du er selvkørende, optimistisk og nysgerrig efter at lære om bæredygtighed i modebranchen. Du bor formodentlig enten i Jylland eller på midt- eller nordsjælland, da det er her vi afholder flest pop-up's.

Vi har ikke brug for at se dit cv, men blot at komme i kontakt med dig.

Skriv et par linier til os, hvis du er interesseret i at høre mere, så tager vi den derfra.

Kontakt:

Mette Andreasen

Önling ApS

Rosenkæret  14

2860 Søborg

e-mail: mette@oenling.com