Gratis levering til GLS shop ved køb over 600kr ▸ Gratis goodiebag ved køb over 800 kr ▸ Levering 2-3 hverdage ▸ 14 dages fuld returret

Log ind eller opret profil

Et bevidst valg af materialer

Önling værner om miljøetHos Önling tror vi på en ny fremtid, hvor det bliver en nødvendighed konstant at vurdere måden vi behandler moder jord på ift alt hvad vi gør. Vi ønsker at tage afstand til den del af modebranchen, hvor mode kommer før miljø, og hvor hastigheden hvormed den næste kollektion kommer på gaden, bliver vigtigere end bevidstheden om at træffe rigtige og bevidste valg.

Hos Önling er vi allerede en del af den nye fremtid. Vi går ikke på kompromis når vi vælger naturlige materialer til en ny kollektion og vi er på en konstant søgen efter nye typer af tekstiler, som har et mindre fodaftryk på miljøet end de konventionelle materialer, som oftest bruges i branchen.

Gennem nåleøjet

Alle vores vævede tekstiler er indfarvet i henhold til OEKO-TEX 100 standarder. Det er din og vores garanti for at leverandøren lever op til en række retningslinier når det kommer til miljøet samt forbrugersikkerhed. Hvis du ønsker at vide mere, kan du besøge www.oekotex.com

Vi bruger kun konventionelle materialer i meget små mængder. Når vi ikke kan opnå den elasticitet vi ønsker ved at bruge bæredygtige materialer, så blander vi en smule elastan i. Hvis vi ønsker at materialet skal være ekstra blødt, bruger vi lidt cashmere, og hvis vi ønsker en metervare, som krøller mindre, blander vi en smule polyamid i. Vi er ligeledes på udkig efter en bæredygtig blonde, men har endnu ikke fundet det vi leder efter. 

Vores materialer:

  • Modal
    Birk og eucalyptus er hovedingredienserne i modal - og i hovedparten af vores vævede tøj. Modal er et mindre kendt materiale, men vi tror uden tvivl at det går en lys fremtid i møde, pga dets mange kvaliteter:
    • Det kryber ikke
    • Det bevarer farven
    • Det har en god absorptionsevne
    • Det er rart at bevæge sig i.

Når en bluse produceres i modal fremfor i almindeligt bomuld, bruges der langt mindre vand og pesticider. Når blusen en dag henne i fremtiden skal kasseres, forgår den ved naturlig kompostering. Det er jo mest af alt et stykke natur.

Næsten hele vores Anastasia linie er produceret helt eller delvist i modal - se dem alle her

  • Tencel
    Tencel er det mest bæredygtige stykke tekstil, man kan komme i nærheden af i vore dage. Det er lavet af træ-kvas fra europæiske bøgetræer og sydafrikansk eukalyptus. Træet er selvfølgelig FSC-certificeret og kommer udelukkende fra naturlig skovudtynding og rester fra træindustrien. Indfarvning af tencel sker med genbrugsvand, så selve produktionen er også helt uden sidestykke. Og der er endnu flere gode grunde til at vælge tencel: Det er et superblødt materiale med en bakteriehæmmende effekt, der gør, at du ikke behøver vaske det særligt tit. Og når du endeligt vasker, er 30 grader rigeligt.

  • Uld
    Uld kræver ikke den store bearbejdning, og der udledes Önlingstrik lavet at blødt lækkert uld derfor meget lidt CO2, når fårepels bliver til garn. Vælger du en trøje i uld, er energiforbruget næsten ikke til at få øje på, når man sammenligner med en trøje i et andet materiale. En akryl-trøje kræver 3,8 gange så meget energi, mens en trøje i polyester kræver 2,7 gange mere. Vi bruger smukke naturfarver, som holder flot og udvælger nøje Önlingsuld, som er blødt og lækkert at klæde sig i. Uld har en selvrensende effekt og skal ikke vaskes særligt tit, så du kan ofte nøjes med at hænge dit Önlingsuldtøj ud i fugtigt vejr, hvis du vil friske det op. Så gør du samtidigt naturen en lille tjeneste.                

Se alle de styles fra Önling, som er lavet i økologisk uld samt GOTS-certificeret økologisk uld her

Se alle de styles fra Önling, som er lavet i uld og cashmere her           

  • Bambus-stof
    Tekstiler, der er produceret af bambus, skåner vores fine planet i mange henseender. Planten vokser naturligt og hurtigt – helt uden brug af kunstgødning eller pesticider. En anden fantastisk ting er, at bambus absorberer mere CO2 pr. m2 end alle andre træer. I sin korte levetid når en bambusplante faktisk at recirkulere samme mængde CO2, som et egetræ når på hundrede år. Vi elsker ideen om, at en Önlingstrøje i bambus er med til at rense luften, inden du tager den på første gang. Man får næsten lyst til at sige, at bambus vokser ind i himlen.

Se de styles fra Önling, som er lavet af bambus her 

  • Økologisk bomuld
    Tallene for konventionel bomuldsproduktion er intet mindre en oprivende. 25 % af verdens samlede forbrug af insektgift bruges på klodens mange bomuldsmarker. Rejsen fra bomuld til 10 kg stof kræver 9 kg kemikalier. 9 kg! Vi vil så gerne gøre vores til, at produktionen af bomuld på verdensplan går i en mere miljøvenlig retning. Så hos Önling bruger vi udelukkende økologisk bomuld, som er dyrket helt uden brug af pesticider og andre farlige sprøjtemidler.

  • Fiskeskind
    Flere og flere får øjnene op for havets læder, fordi fiskeskind er både smukt, stærkt og holdbart. Vores fiskeskind kommer fra Island, hvor de lokale fiskere har fundet ud af, at skindet fra de fisk, de fanger, kan bruges til meget mere end ingenting. Fiskeskindet bearbejdes med hjælp fra grønne energikilder, som vind, sol og geotermisk energi, så produktionen er så bæredygtig som overhovedet muligt. Vi kan lide alt ved det og inspireres af de mange forskellige fiskeskind, der har hver sin helt særlige tekstur.

Se de styles fra Önling, hvor vi har brugt fiskeskind her

  • Emballageundefined
    Vi gør vores yderste for at sætte så små fodspor som overhovedet muligt, når dit Önlingstøj produceres og transporteres. Derfor har vi også lagt kræfter i at erstatte plastikposer med genbrugspapir, når tøjet bliver pakket inden transport. Vores hangtags er selvfølgelig også lavet af genbrugspapir, og så er alle vores tryksager 100% biologisk nedbrydelige og bæredygtige.